Nødradioen er det sidste, der virker, når alt andet er væk.

Den 21. januar 2026 mistede hele Bornholm strømmen på én gang. Tre og en halv time uden lys, uden varme — og for mange uden nogen anelse om, hvad der var sket, eller hvornår det ville være ovre. Mobilnettets sendemaster har typisk nødstrøm til nogle få timer, og når batterierne er tomme, forsvinder både internettet og muligheden for at ringe. Tilbage står én kanal, der stadig virker: FM-radioen.

Det er derfor, Beredskabsstyrelsen anbefaler, at hver husstand har en radio, der kan køre uden lysnettet — på batteri, håndsving eller solceller. En nødradio koster typisk mellem 230 og 700 kroner, og den er dermed det billigste enkeltkøb i hele dit beredskab. Denne guide er en del af vores samlede gennemgang af hjemmeberedskab.

Hurtigt overblik: hvad adskiller nødradioerne?

Alle nødradioer i denne guide kan modtage FM og køre uden strøm fra stikkontakten. Forskellen ligger i, hvor meget batteri de har, hvor godt håndsvinget og solcellen fungerer, og om radioen samtidig kan lade din telefon.

Type	Pris	Powerbank	Bedst til
Budget med håndsving	230–330 kr.	2.000 mAh eller mindre	Det basale: at kunne høre P4. Nok til de fleste husstande.
Mellemklasse med solceller	330–500 kr.	5.000–10.000 mAh	Radio plus én til to telefonopladninger. Det bedste kompromis.
Premium / friluft	500–700 kr.	Varierer	Bedre modtagelse, robust kabinet, længere batterilevetid.

Derfor er det FM — og ikke DAB — der gælder i en krise

Beredskabsmeddelelser fra myndighederne sendes i Danmark ud via DR P4 på FM-båndet, og under en krise gentages de mindst hvert tyvende minut. FM har en afgørende egenskab: signalet går direkte fra sendemasten til din radio uden at passere gennem mobilnet, internet eller anden infrastruktur undervejs. Derfor kalder beredskabsmyndighederne FM for det sidste, der går ned.

DAB kræver mere strøm og et digitalt sendenet, og selvom DAB+ er fremragende til almindelig radiolytning, bør FM være grundfunktionen i en nødradio. Køb gerne en radio der kan begge dele — men aldrig en, der kun kan DAB.

En ærlig note: Der er politisk enighed om at lukke FM-båndet i Danmark på sigt. Ingen dato er fastlagt, og beredskabsmyndighederne anbefaler fortsat en FM-radio, netop fordi den er så robust. Men det er værd at vide, når du køber — vælg en model der også modtager DAB, hvis du vil være dækket længst muligt.

Den P4-frekvens du bør kende udenad

En nødradio er kun nyttig, hvis du kan finde den rigtige kanal i mørke og under stress. FM-båndet ligger mellem 87,5 og 108 MHz, og P4 sender på forskellige frekvenser afhængigt af, hvor i landet du er. Slå din lokale frekvens op på dr.dk/radiofrekvenser, og skriv den på et stykke tape på selve radioen — det lyder banalt, men det er præcis den slags, der falder fra, når det gælder.

• København og Nordsjælland: P4 sender blandt andet på 96,5 MHz (Gladsaxe).
• Vest- og Midtsjælland: 92,0 MHz (Skamlebæk) dækker store dele af området.
• Aarhus-området: 95,9 MHz.
• Øvrige landsdele: Find din egen på dr.dk/radiofrekvenser — frekvensen afhænger af nærmeste sendemast, ikke af kommunegrænser.

Håndsving, solceller eller batteri — hvad skal du vælge?

Håndsving er den eneste strømkilde, der virker uanset vejr, årstid og tidspunkt. Til gengæld kræver det arbejde: et minuts svingning giver typisk mellem ti og tredive minutters radiolytning, afhængigt af modellen og lydstyrken. Det er nok til at høre en beredskabsmeddelelse, men ikke til at have radioen kørende hele dagen. Betragt håndsvinget som garantien for, at radioen aldrig er helt død.

Solcellen på oversiden er langsom — regn med mange timers direkte sol for en meningsfuld opladning, og betydeligt mindre i vinterhalvåret, hvor strømafbrydelser i øvrigt er hyppigst. Den er et supplement, ikke en primær kilde. Batteriet er det, du reelt lever af: hold radioen ladet op, og test den to gange om året sammen med resten af beredskabet.

Mange modeller kan desuden køre på almindelige AA- eller AAA-batterier. Det er en undervurderet fordel — et sæt reservebatterier i skuffen giver dig timevis af lytning uden at skulle sveder over håndsvinget.

Nødradio med powerbank — hvad kan den reelt oplade?

De fleste nødradioer markedsføres i dag med indbygget powerbank, og det er en fornuftig kombination — men vær realistisk om kapaciteten. En radio med 2.000 mAh giver under halvdelen af en telefonopladning. 5.000 mAh giver cirka én. 10.000 mAh giver to til tre, og det er i praksis loftet for, hvad der kan være i en radio af den størrelse.

Skal powerbanken være dit primære strømberedskab, er du bedre tjent med en dedikeret powerbank med solceller ved siden af radioen — eller en strømstation, hvis også køleskab og router skal holdes kørende. Radioens powerbank er en nødreserve til telefonen, ikke en løsning for husstanden.

Hvad du ellers bør kigge efter

• LED-lygte og arbejdslys: De fleste modeller har begge dele. Det gør radioen til to stykker beredskabsudstyr i ét, og lygten er ofte den funktion, du bruger først.
• Alarmfunktion: En kraftig sirene eller SOS-blink er værd at have, hvis nogen skal kunne finde dig.
• Vandtæthed: Angives som IPX-tal. IPX4 klarer regn og stænk, hvilket rækker til de fleste danske scenarier.
• USB-C: Nyere modeller lader via USB-C. Ældre bruger micro-USB — tjek, at du har det rigtige kabel liggende sammen med radioen.
• Reelt batteri, ikke kun kondensator: Meget billige modeller gemmer strømmen fra håndsvinget i en kondensator, der aflades på minutter. Se efter en angivet mAh-kapacitet.

Hvor kan du købe en nødradio?

Nødradioer sælges i dag både hos byggemarkeder og elektronikkæder — Harald Nyborg, Biltema, jem & fix, Thansen og Elgiganten fører alle modeller i den billige ende, typisk mellem 150 og 400 kroner. Udvalget skifter hurtigt, og lagerstatus varierer meget fra butik til butik.

Fordelen ved specialforhandlerne er, at specifikationerne som regel er tydeligere oplyst: batterikapacitet i mAh, om der er DAB, og hvad håndsvinget faktisk yder. Prisforskellen på samme model kan være over hundrede kroner mellem forhandlere, og derfor viser produktboksene på denne side den aktuelle laveste pris på tværs af de forhandlere, der har varen hjem.

De almindelige fejl

• Radioen ligger med fladt batteri. Den hyppigste fejl overhovedet. Lad den op, når du køber den, og igen to gange om året.
• Du kender ikke din P4-frekvens. At scanne båndet i mørke med en stresset familie omkring sig er ikke tidspunktet at lære det på.
• Du har kun DAB. En DAB-only radio er ubrugelig, hvis det digitale sendenet er nede — og den bruger markant mere strøm.
• Du har aldrig testet håndsvinget. Prøv det én gang, så du ved, hvor længe du skal sveder for fem minutters radio.
• Radioen ligger i kælderen. Beredskabsudstyr skal ligge, hvor du kan finde det uden lys. Læg den sammen med resten af nødpakken.

Sådan har vi udvalgt produkterne

Vi laver ikke sammenlignende modtagetests under kontrollerede forhold. Udvalget bygger på producenternes specifikationer for batterikapacitet, båndbredde og ladekilder; på om produktet kan skaffes hos en dansk forhandler; og på prisen sat i forhold til, hvad du faktisk får med.

Vi lægger særlig vægt på ét forhold, som markedsføringen sjældent fremhæver: om radioen har et rigtigt batteri med angivet kapacitet frem for en kondensator, der aflades i løbet af minutter. Det er den enkeltfaktor, der oftest skiller en brugbar nødradio fra en, der skuffer, når den skal bruges.

Priserne hentes automatisk fra forhandlerne og opdateres flere gange dagligt, så de kan afvige fra de vejledende priser i tabellen. Produkter, der udgår af sortimentet, fjernes automatisk. Vi tjener provision, når du køber via links på siden, men det påvirker ikke, hvilke modeller vi tager med.

Vil du vide, hvem der står bag anbefalingerne, og hvordan siden er finansieret, kan du læse mere om Nødpakker.dk.